Søg
Close this search box.

Velkommen i Sysselgryden

Er du en småbørnsfamilie bosat i Tønder kommune, – og mangler I at møde andre skønne småbørnsfamilier, så er I inviteret 🙂

Sysselgryden er et åbent fællesskab for småbørnsfamilier. Det handler ikke om at være den bedste, klogeste, hurtigste og stærkeste og mest rigtige forældre eller familie, men om at komme som sig selv og være sammen med andre. Vi har nogle dejlige timer sammen og hygger os med gode snakke, sjov, leg, syslerier, madlavning og fællesspisning. ALLE forældre og børn er vigtige og i Sysselgryden vi er vigtige for hinanden.
I Sysselgryden vil du møde HOME-STARTs koordinator, Rikke og en flok af vores fantastiske frivillige familievenner.
Vi mødes i det gamle Rådhus på Kirkegårdsgade 3 i Højer. Tidspunktet er onsdage i ulige uger kl. 15 -18.

Nogle af de småbørnsfamilier som kommer i Sysselgryden har bidraget med at fortælle om fælleskabet til andre forældre. Det er samlet i vores folder som du kan læse her: HOME-STARTs familie-fællesskab Sysselgryden

Programmet i Sysselgryden

  • kl. 15 kaffe, the, saft og en dejlig haps
  • kl. 15 -17 leg og aktiviteter inde eller ude
  • kl 16 forberedelse af måltid
  • Kl. 17 fællesspisning
  • Kl 17.40 oprydning og rengøring

Det er gratis at være med.
Er der behov for samkørsel, så finder vi en god løsning.
Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere hos vores lokalkoordinator Rikke tlf. 42 43 79 10

Hver familie kommer efter aftale, når det passer dem bedst og alle deltager i det, som de har lyst til.

Her kan du se de dage vi mødes i SYSSELGRYDEN 
OBS! Husk at melde dig og familien til inden I kommer 🙂

 

 
 
 

Forældre siger om SYSSELGRYDEN:

”Vi elsker at komme i SYSSELGRYDEN, og børnene leger SYSSELGRYDEN hjemme, – så meget betyder det for os.”
 
”Vi har boet her i mange år uden rigtigt at lære nogen at kende. Det er trygt for os at komme ud at møde andre, der har det lige som os.”
 
”Vi er lige flyttet hertil, og det kan være ret ensomt. Det betyder meget for os alle at kunne komme ud og møde andre.”
 
”Det er et pusterum for os ikke at skulle tænke på mad, og tit får vi mad med hjem til næste dag.”
 
”Vi har det sjovt og hygger os, og børnene elsker at være med. Det giver lidt frisk energi på en eller anden måde.”

 

 

 

Scroll to Top