Velkommen til HOME-START
Ikast-Brande
Børn skal ha’ den bedste start i livet
Det gælder også børn i Ikast-Brande Kommune!
Vi glæder os over at have muligheden for at matche frivillige familievenner til familier, der i en periode har brug for støtte.
Familierne får et tiltrængt pusterum og nye kræfter!
Familievennerne lytter og giver opmærksomhed til børn og forældre, så de føler sig værdsat, og de følges med familien på et stykke af deres livsvej – også når det er op ad bakke.
Familievennerne giver to timer om ugen, kommer i familiens hjem og byder ind med omsorg, tid, praktisk hjælp og relationer.
Ved afslutningen af et forløb siger en mor:
”Hvis der bare bliver tændt et lys, så kan det lyse hele rummet op – og det var det, der skete, når familievennen kom på besøg… Familievennen har været et lys i mørket for os!”
Du kan følge HOME-START Ikast-Brande på Facebook her
Trænger din familie til et lille pusterum i hverdagen?
Et stigende antal småbørnsfamilier er pressede og mangler overskud i hverdagen.
I HOME-START hjælper vi familier, som har minimum ét barn under 7 år.
Vi støtter helt almindelige familier, der i en periode har det svært og oplever at have udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen.
Der er mange forskellige årsager til, at familier kan være pressede – det kan være børn med kolik, diagnoser eller andre udfordringer, fysisk eller psykisk sygdom i familien, dårlig økonomi, konflikter mellem forældrene, manglende netværk eller noget helt andet. Hvis man som familie mister fodfæstet i en travl hverdag, kan selv små gøremål vokse til uoverkommelige opgaver
HOME-START tilbyder pressede familier en familieven, som besøger dem to timer om ugen.
Familievennerne yder praktisk og venskabelig støtte to timer om ugen i en periode på ½-1 år eller længere tid, hvis der er behov for det. Familievennen kan hjælpe med praktiske gøremål – hygge og leg med børnene – give forældrene et pusterum, hvor der er ro til at trække vejret langsomt – en mulighed for at klare indkøbene uden børn – eller bare det, at have et andet voksent, omsorgsfuldt menneske at snakke med om det, at være familie.
Støtten fra HOME-START er fortrolig, og vi gør os umage med at finde en familieven, der passer til familiens behov, ønsker og familieliv.
Henvend dig til koordinator Hanne Hebsgaard, hvis du ønsker en familieven – eller hvis du bare har lyst til at vide mere.
”Vi er så glade for I eksisterer og blev sat i kontakt det er SÅ givende når netværket er lille og livet viser tænder”. – En mor
Familievenner søges
”Jeg føler mig meget benovet over, at der var et fremmed menneske der ville bruge sin tid på at være der for mig og min familie i en svær tid”.
– En mor
Der er hele tiden brug for flere frivillige familievenner, som har tid og lyst til at besøge en familie to timer om ugen i mindst et halvt år. En familieven kan lide at lytte, deltage i aktiviteter sammen med familien og er villig til at hjælpe med praktiske gøremål fx at købe ind, ordne vasketøj eller lave mad sammen med familien.
Kunne du tænke dig at være familieven i HOME-START i Ikast-Brande, er du meget velkommen – uanset hvor du bor i kommunen. Du modtager et 20 timers kursus med andre frivillige og besøger en familie to timer om ugen i et halvt år, til at starte med.
Henvend dig til koordinator Hanne Hebsgaard, hvis du ønsker at være familieven – eller gerne vil vide mere om, hvad opgaven indebærer.
Bliv frivillig familieven
HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.
Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.
Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.
Næste kursus bliver i foråret 2024. Der er stadig ledige pladser. Kontakt koordinator Hanne Hebsgaard, hvis du er interesseret.
HOME-START Ikast-Brande har en velfungerende genbrugsbutik i Ikast, hvor der sælges børnetøj, legetøj og børneudstyr. Overskuddet går til afdelingen og giver dermed mulighed for at støtte pressede småbørnsfamilier lokalt.
Find butikken på Møllegade 18a i Ikast og på Facebook her
Den 22. august kunne HOME-START Genbrug Ikast fejre 10 års jubilæum, og der var derfor lagt op til den helt store festdag.
Alle var inviteret med til en dag fyldt med konkurrencer, socialt samvær, kaffe, kage og ikke mindst hele 25 procents rabat på hele butikken.
Herning Folkeblad kiggede forbi til en god snak om det fællesskab, der præger hverdagen i butikken. Hvad de fik ud af den snak, kan du læse i artiklen ved at klikke på billedet.
IKAST Hos Home-Start Genbrug i Ikast markerer man 22. august de første fem år med kaffe på kanden, gratis bamser til børnene og udsalg. Det er svært ikke at holde af HOME-START Familiekontakts genbrugsbutik.
Læs Laila Kempels artikel fra den 22. august 2019 på IKAST-BRANDEnyt.dk her
https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/f8af2b8f-c90b-4be6-9947-b6ecd5485666/
Vi er flyttet i nye lokaler - læs Mikkel Korsgaard Christensens artikel fra den 19. juni 2021 på
IKAST-BRANDEnyt.dk https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/15216acc-125e-4564-b3fc-d6d7f42e7723/
Læs Mikkel Korsgaard Christensens artikel den 22. marts 2022 på IKAST-BRANDEnyt.dk
her: https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/f4045de0-0591-4322-8c56-1c44512a7551/