Velkommen til HOME-START
Ringsted
Vi støtter småbørnsfamilier med mindst ét barn under skolealderen i hele Ringsted.
”Jeg havde ikke så meget overskud til Conrad, da han var helt lille. Der hjalp Solvej med at få tingene til at hænge sammen 🥰. Hverdagen kan stadig være presset, men vi er et helt andet sted nu 🙏💙.”
En mor fra Ringsted
Hvad tilbyder vores familievenner?
Mange småbørnsfamilier oplever perioder med manglende overskud, hvor hverdagen er svær at få til at hænge sammen. Derfor giver vi en håndsrækning til forældrene, til de har fået overskuddet igen . Vores familievenner tilbyder støtte, nærvær og praktisk hjælp to timer om ugen i mindst et halvt år. En der henter den lille i vuggestuen, bager pandekager, lytter, hjælper til med opvasken eller triller en tur med barnevognen. De to timer om ugen, kan gøre en verden til forskel for en familie med små børn.
Hvem er de frivillige familievenner?
Vores familievenner er helt almindelige mennesker, som har tid og overskud at dele ud af. De er typisk selv forældre til større eller voksne børn. Nogle bor selv i Ringsted. Andre i nabokommunerne.
Har du lyst til at blive frivillig?
Ønsker du at blive frivillige familieven, så får du først et besøg af Camilla. Under besøget vil Camilla fortælle lidt om HOME-START og om at være frivillig familieven. Hun vil også spørge lidt ind til dig, og hvorfor du gerne vil være familieven. Før du kommer ud til en familie, så skal du igennem et 20 timers kursus, hvor vi skal lave øvelser og arbejde i små grupper. Der bliver også plads til at grine og lære hinanden bedre at kende. Læs mere om kurset ved at klikke her.
Om HOME-START Ringsted
Vores lokalafdeling åbnede 1. maj 2021, og drives af en børnefaglig lønnet lokalkoordinator, der blandt andet er med til at sikre et godt match mellem de frivillige og familierne; at der er sammenhæng mellem den støtte, den frivillige drømmer om at give, og den hjælp familierne drømmer om at få.
Home-Start Ringsted passer godt på dine oplysninger. Læs vores Privatlivspolitik her.
Læs mere
- Om Legegryden
- Om vores frivillige handyvenner
- Om tilbud til familier i Ringsted
- Om vores kursus for nye frivillige familievenner
- Om vores Bogtilbud









Bliv frivillig familieven
HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.
Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.
Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.
Her er vores næstformand i fuld gang med at blande kartoffelmel til børnene på Børnefestivalen.
I HOME-START skal det nemlig være sjovt og meningsfuldt at være frivillig 😀👍. Derfor er der mange forskellige måder man kan engagere sig på.
⏳Det er nemlig ikke alle vores frivillige som har tid til eller mulighed for at engagere sig ofte. Intet bidrag er for stort eller for småt, når vi sammen prøver at gøre noget godt for byens småbørnsfamilier!! Nogle byder ind med 2 timer om året, nogle med 2 timer om måneden og andre med 2 timer om ugen.
📌De frivillige medlemmer
De sympatisere med vores sag og vores værdier, og så har de stemmeret ved vores generalforsamling. Det koster ikke noget at være medlem.
📌 De frivillige ambassadører
Vores ambassadører repræsenterer os ude i de forskellige lokalsamfund og støtter vores arbejde for småbørnsfamilier i hele Ringsted. Nogle deler postkort ud og andre giver en hånd med til vores arrangementer, når de har tid.
📌 De frivillige handyvenner
De tager ud og giver en hånd med praktiske gøremål, når der er familier som efterspørger det.
📌 De frivillige familievenner
De besøger en småbørnsfamilie 2 timer om ugen i mindst 6 måneder. Før man bliver familieven skal man kursus hos vores lokalkoordinator Camilla.
📌 De frivillige bestyrelsesmedlemmer
De mødes hver måned, hvor de følger op på vores arbejde og planlægger aktiviteter. Bestyrelsen er en aktiv gruppe, der bl.a. står for vores Legegryde for familier og familievenner. Nye medlemmer kan vælges ind på vores generalforsamling hver år i marts.
Kunne du tænke dig at være frivillig i HOME-START, så ring til vores lokalkoordinator Camilla på telefon 42 30 18 45.
... See MoreSee Less
- Likes: 7
- Shares: 2
- Comments: 1
Det er så givende at være frivillig familieven, som frivillig familieven kan du IKKE vælges til bestyrelsen så mød talstærkt op til generalforsamlingen, det er virkeligt hyggeligt at være til.
8. juni 2023
Til september holder vi kursus for dig som gerne vil være frivillig familieven i en småbørnsfamilie.
Vi skal bl.a. arbejde med rollen som frivillig, vores principper for arbejdet, fortrolighed m.m.
Dine egne erfaringer som forælder vil blive inddraget, og du kommer til at være aktiv under hele kurset. Vi skal lave øvelser, snakke og arbejde i små grupper.
Du kan læse mere om kurset her.
Ring eller skriv til lokalkoordinator Camilla, hvis du gerne vil med.
42 30 18 45
ringsted@home-start.dk
Bilag: Dagsorden
9. januar 2023
Den 28. februar starter vores næste forberedelseskursus, som for første gang udelukkende er et formiddagshold.
Kurset er til dig som gerne vil være frivillig familieven i en småbørnsfamilie to timer om ugen.
Vi skal bl.a. arbejde med rollen som frivillig, vores principper for arbejdet, fortrolighed m.m.
Dine egne erfaringer som forælder vil blive inddraget, og du kommer til at være aktiv under hele kurset. Vi skal lave øvelser, snakke og arbejde i små grupper.
Hvis du vil med, så ring eller skriv til lokalkoordinator Camilla på tlf.: 42 30 18 45 eller mail ringsted@home-start.dk.
27. januar 2022
Foråret er på trapperne, og det er vores næste forberedelseskursus også.
Kurset er til dig som gerne vil være frivillig familieven i en småbørnsfamilie.
Vi skal bl.a. arbejde med rollen som frivillig, vores principper for arbejdet, fortrolighed m.m.
Dine egne erfaringer som forælder vil blive inddraget, og du kommer til at være aktiv under hele kurset. Vi skal lave øvelser, snakke og arbejde i små grupper.
Kurset starter den 1. marts.
Hvis du vil med, så ring eller skriv til lokalkoordinator Camilla på tlf.: 42 30 18 45 eller mail ringsted@home-start.dk.
25. januar 2022
SF Ringsted har valgt at donere overskuddet på 3.000 kr. fra deres bæredygtighedsbod til Home-Start. Pengene skal bruges på at styrke fællesskabet omkring vores frivillige familievenner, som uge efter uge gør en forskel i hver deres småbørnsfamilie.

👈 Der findes MANGE gode gratis tilbud til børn og forældre i Ringsted. Vi har samlet dem i en oversigt, som løbende bliver opdateret.
Indhold:
- Til dig der venter barn
- Venskabelige frivillige
- Fællesskaber
- Oplevelser
- Økonomi
- Rådgivning
- Julehjælp
- Mad og spisning
- Hjælp og fællesskab på nettet
- Fritid
Oversigten er udarbejdet af ’Netværk for frivillige sociale indsatser og organisationer der arbejder for børn og deres familier’ med inspiration fra Sundhedstjenestens plakat over tilbud i Ringsted.
Har du rettelser eller tilføjelser så send dem gerne til Ringsted@home-start.dk.

29. april 2022
Lions Club Knud Lavard har doneret 10.000 kr. som går til vores nye tilbud 'Legegryden'.

29. januar 2022
Dagbladet har skrevet en artikel om HOME-START Ringsted og SF Ringsteds donation fra deres bæredygtighedsbod. Pengene skal bruges på at styrke fællesskabet omkring vores frivillige familievenner, som uge efter uge gør en forskel i hver deres småbørnsfamilie.

18. maj 2021
HOME-START Familiekontakt – ny afdeling i Ringsted
"Skilsmisse, sygdom, tvillingefødsler, børn med refluks eller kolik m.m. Der kan være mange forskellige årsager til, at hverdagen i en familie med børn i alderen 0-6 år kan føles uoverskuelig. Måske bor familien langt væk, eller måske er netværket begrænset.
Nu er der heldigvis hjælp at hente i HOME-START i form af en familieven. Lokalkoordinator Camilla Brandi Anshøj står for den frivillige indsats og er den første der møder familier, der ønsker en hjælpende hånd fra en familieven.
HOME-START handler nemlig om at sikre børnenes trivsel, og det gør vi ved at støtte forældrene. For vi tror på, at børn trives, når deres forældrene trives."

12. maj 2021
Gør klar til at give pressede familier en hjælpende hånd
"Børnefamilier, der står i en presset situation, kan nu snart få lidt hjælp et par timer om ugen af en frivillige familieven. Det kan de igennem Home-Start, som er en forening, der her i foråret har etableret en lokalafdeling i Ringsted.
Home-Start bygger frivillige, som har lyst til at række en presset familie en hjælpende hånd et par timer om ugen. Det kan for eksempel være med at lege med børn, gå en tur med et lille barn, mens mor får en lur, madlavning eller anden praktisk hjælp eller en voksensnak. Det er helt afhængigt af den enkeltes families behov."

2. februar 2021
Home-Start kommer til Ringsted i 2021
"Et nyt tilbud til pressede familier kommer til Ringsted. Det er initiativet HOME-START, som i løbet af foråret åbner en ny lokalafdeling i Ringsted. HOME-START formidler støtte til pressede familier i form af en familieven.
HOME-START har i forvejen 12 afdelinger rundt om i landet, og at Ringsted bliver den næste glæder bestyrelsesformand Anne Marie Østergaard."