Velkommen til HOME-START
Faxe
Velkommen til HOME-START Familiekontakt Faxe
Vi støtter småbørnsfamilier med mindst et barn under skolealderen i hele Faxe kommune.
Alle børn har brug for at vokse op i en tryg og glad familie som trives.
Men mange småbørnsfamilier oplever perioder med manglende overskud, hvor hverdagen er svær at få til at hænge sammen. Derfor giver HOME -START en håndsrækning til forældrene til de igen har overskud.
Hvad tilbyder vores familievenner:
Frivillige familievenner fra HOME-START tilbyder støtte, nærvær, omsorg og praktisk hjælp, til familier med barn/børn under 6 år. Familievennen kommer 2 timer om ugen i ca. 1/2 år og hjælper med vasketøjet, leger, bager boller, hygger, lytter, støtter, triller tur med barnevognen eller hvad du/I har brug for, så hverdagens pres letter lidt, og nyt overskud findes frem.
Det er altafgørende, at der er en god kemi mellem familie og familieven. Inden opstart besøges derfor både familie og familieven af HOME-STARTs koordinator, så vi sikrer et godt match til glæde for både familie og familieven.
Har du brug for en hjælpende hånd i hverdagen?
Der er rigtig mange måder at være presset på i dagens Danmark, og HOME-START står parat med en hjælpende hånd. Tøv ikke med at skrive til koordinator Dorte på e-mail: faxe@home-start.dk, så finder vi sammen den bedste løsning for dig og din familie.
Hvem er de frivillige familievenner?
Familievenner er helt almindelige mennesker, som har tid og overskud at dele ud af og som selv glædes ved at være sammen med en dejlig familie. Familievenner er typisk selv forældre eller bedsteforældre og bor selv i Faxe kommune eller omegn.
Har du lyst til at blive frivillig familieven?
To timer om ugen kan gøre en verden til forskel for en presset børnefamilie. Hvis du selv er forældre eller har anden erfaring med familieliv – og har tid og lyst til at hjælpe en familie med små børn, så kontakt Dorte på tlf. 42512778 eller e-mail: Faxe@home-start.dk
Om HOME-START Familiekontakt Faxe:
Vores lokalafdeling åbnede 1.april 2024 og drives af en lønnet lokalkoordinator, der blandt andet er med til at sikre et godt match mellem frivillige og familierne; at der er den sammenhæng mellem den hjælp familierne drømmer om at få, og den støtte den frivillige drømmer om at give. Ligeledes står koordinator for at uddanne frivillige og sammen med bestyrelsen at drive afdelingen.





Bliv frivillig familieven
HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.
Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.
Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.
Ligesom i Kolding har vi i Faxe søde, skønne, dejlige og omsorgsfulde familievenner, der gerne vil støtte og hjælpe familier der trænger til en hånd eller en skulder ❤️
Kunne du og din familie have brug for en familieven eller kender du nogen så tøv ikke med at ringe, skrive eller dele opslaget 🙏
De bedste hilsner
Dorte (koordinator i Faxe Home-Start)
Tlf. 42512778
Mail: faxe@home-start.dkEt skriv fra en mor ❤️
Home-Start har været en eventyrlig rejse for min datter og jeg.
Vi søgte om at få mere overskud i hverdagen og det fik vi i den grad, da Grete kom på besøg første gang.
Der var lidt ventetid, da vi først skulle finde et match til os, men det var hele vente tiden værd.
Jeg havde hørt om Home-Start igennem en kollega, som selv havde fået hjælp.
Det var svært at bede om hjælp, men Grete var bare så hjertelig og varm, så hun faldt bare ind i vores hverdag. Hun kunne lege lidt med min datter, imens jeg ordnede praktiske ting.
Vi snakkede en del og jeg fik-som alenemor en at sparre lidt med, det var guld værd 🫶🏻 ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Endnu et besøg i en af legestuegrupperne i Haslev.😊 Dejligt at at I giver jer tid til at høre om Home-Start, så I kan formidle tilbuddet til de familier I er i berøring med, og som kunne have brug for en ekstra hånd 🫶🙏
Måtte lige have et billede af Gurli Gris som Nia har malet 🥰. Man kan da kun blive i godt humør❤😄🥰
De bedste hilsner
Dorte (koordinator i Home-Start)
☎ 42512778
📧Faxe@home-Start.dk ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Går du med overvejelser om at blive frivillig familieven i en småbørnsfamilie der er presset i hverdagen ?🫶😊❤️
Har du tid og lyst til at hjælpe en lokal børnefamilie et par timer om ugen i ca. et halvt år eller så længe det giver mening for familien og familievennen.
Så har du mulighed for at komme med på vores næste frivilligkursus, som starter til september.
Eller måske kender du en anden rigtig sød og omsorgsfuld voksen - så send endelig opslaget videre 🍀🙏🫶
Tøv ikke med at ringe eller skrive til
Dorte (koordinator i Faxe)
☎️ 42512778
📧 faxe@home-start.dk ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook