HOME-STARTs altmulig-venner
For mange småbørnsfamilier hober rod og ufærdige opgaver sig op – alle mulige praktiske opgaver, der kræver lidt ekstra tid, praktisk håndelag, overblik, værktøj, en bil eller måske en tur på lossepladsen.
Det tynger i hverdagen, og det kan virke helt uoverskueligt og umuligt at komme i gang med opgaverne, når overskuddet er lille og børnene er første prioritet.
En frivillig altmulig-ven er en familieven, der har hænderne skruet rigtigt på, og som har lyst til at at
hjælpe vores småbørnsfamilier 2 timer om ugen, med det de har brug for.
En altmulig-ven kan fx hjælpe med at sætte en hylde op, køre ting til genbrug, tømme flyttekasser, samle en reol, og vil også kunne komme flere gange for at hjælpe forældre med en opgave. Vores altmulig-venner har været på kursus på lige fod med de øvrige frivillige familievenner.
Kunne du tænke dig at blive altmulig-ven i HOME-START, så ring til vores lokalkoordinator Rikke på tlf.: 42 43 79 10