Der er netop gennemført en større evaluering af den indsats, som Home-Start i Aarhus har ydet til småbørnsfamilier i perioden 2023-2024. Resultaterne er flotte!
I 2023 havde Home-Start Aarhus 61 familier i tilbuddet, mens der var 73 familier i 2024.
Overordnet set har indsatsen fra Home-Start Aarhus i 2023-2024 haft væsentlig positiv indvirkning på småbørnsfamiliernes trivsel. 3 ud af 4 familier angiver, at hjælpen fra Home-Start har medvirket til at undgå sammenbrud i familierne, og 2 ud af 3 af familierne beskriver, at hjælpen har været med til at fastholde job og uddannelse, samt at undgå sygdom.
Det er en markant ændring i forhold til tidligere år, at der nu i et stigende antal familier er behov for ekstra koordinatorstøtte ud over den hjælp, som de frivillige familievenner yder i familierne.
Således er indsatsen fra Home-Start Aarhus med til at hjælpe småbørnsfamilier med udfordringer, og med sit forebyggende sigte medvirkende til at undgå, at midlertidige kriser i familierne udvikler sig – med store menneskelige og samfundsøkonomiske problemer til følge.
Læs hele evalueringen for 2023/2024 HER.