Samarbejde med virksomheder
Home-Start Danmark arbejder for at give småbørnsfamilier i sårbare livssituationer støtte, omsorg og netværk.
Vores frivillige familievenner besøger familier i hjemmet og giver et pusterum i hverdagen – en indsats, der styrker forældres overskud og børns trivsel.
Som virksomhed kan I være med til at gøre en konkret forskel for familier over hele landet – samtidig med at I styrker jeres CSR- og ESG-indsats.
Derfor giver et samarbejde mening
• I viser samfundsansvar og engagement i lokalsamfundet
• I bidrager til FN’s Verdensmål 1, 3, 10 og 17
• I styrker medarbejdertrivsel og loyalitet gennem meningsfuldt engagement
• I kan bruge samarbejdet aktivt i jeres branding og employer branding
• I får dokumentation for jeres indsats med afsæt i forskning og international evidens
Home-Start Danmark er en godkendt almenvelgørende organisation, og donationer er fradragsberettigede efter ligningslovens §8A.
Sådan kan I støtte
Vi tilpasser samarbejdet til jeres ønsker og muligheder – både nationalt og lokalt. Eksempler på samarbejdsformer:
• Projekt- eller lokalstøtte – støt en specifik lokalafdeling eller et projekt, der matcher jeres værdier
• Frivilligprogram – giv jeres medarbejdere mulighed for at blive familievenner
• Pro bono-bidrag – hjælp med tryk, kommunikation, revision eller andre ydelser
• Donationer – fx legetøj, oplevelser eller gavekort til familierne
• Sponsorér en begivenhed – fx julehygge, udflugter eller sommerarrangementer
Støttepakker
• Familieforstærkere – 5.000 kr.
Logo/webbanner til jeres hjemmeside med teksten “Vi støtter Home-Start Danmark”
• Hverdagshelte – 10.000 kr.
Logo/webbanner, omtale af samarbejdet på vores og jeres hjemmeside samt klistermærker til jeres lokaler
• Fremtidsbyggere – 20.000 kr.
Alt ovenstående samt:
– Kvalitetsstempel i ramme designet af kunstner Ida Holm
– Muleposer til jeres ansatte
– Oplæg hos jer fra Home-Start Danmark
– Mulighed for besøg i en lokalafdeling
– Takkeopslag på sociale medier
Et partnerskab med mening
Et samarbejde med Home-Start Danmark er mere end økonomisk støtte – det er en investering i børns tryghed, forældres trivsel og et stærkere lokalsamfund.
Vil I være med?