Søg
Close this search box.
Kritisk Pynt og HOME-START Familiekontakt lancerer en særlig mulepose med et familiepolitisk budskab 
09-12-2024

Nyhed

Kritisk Pynt og HOME-START Familiekontakt har indgået et unikt samarbejde, der sætter fokus på at støtte småbørnsfamilier under pres. Kunstneren bag Kritisk Pynt, Sara Ferreira, har designet et særligt tryk til en mulepose, som kombinerer æstetik og et familiepolitisk budskab.  

På forsiden er der et budskab til alle forældre, hvor der står: “Du gør dit bedste.”  

På bagsiden af posen er der tilføjet: “Jeg støtter HOME-START Familiekontakt og bedre vilkår for småbørnsfamilier.”   

Den unikke mulepose er skabt i et begrænset oplag, fremstillet i genbrugsmateriale af virksomheden Free Concept, og man kan sikre sig sit eget eksemplar ved at donere 200,- kr. eller over til HOME-START. 

Midlerne går ubeskåret til organisationens arbejde med at tilbyde støtte, omsorg og praktisk hjælp til småbørnsfamilier, der har det svært, gennem besøg fra frivillige familievenner.  

Samarbejdet mellem Kritisk Pynt og HOME-START er af stor betydning for begge parter.   

Generalsekretær i HOME-START Familiekontakt udtaler: 
“Vi er utrolig glade for samarbejdet med Kritisk Pynt og Sara Ferreira. Denne mulepose repræsenterer ikke kun et æstetisk flot indkøbsnet– den er et symbol på folkelig opbakning og støtte til de mange småbørnsfamilier rundt i landet, der er presset på flere fronter, og viser, at vi står bag dem – og det kan du også være med til ved at bruge din mulepose, og fortælle dem, at de gør det bedste de kan.”  

Kunstneren Sara Ferreira fortæller om sin motivation for samarbejdet: 

“Det private er politisk. I dag lever vi i en verden med uendelige krav til, hvordan vi skal være som forældre, som mennesker – og det kan føles overvældende, uanset om man har overskud på papiret eller ej.  Der findes mange ekstremt sårbare småbørnsfamilier, men der findes også dem, der ikke tror, de har brug for hjælp, der kan have gavn af en ekstra hånd, som ikke ved, at det kan de få ved HOME-START. Derfor er det vigtigt, at alle ved, at en organisation som HOME-START eksisterer. Hjælpen kan være så konkret som at få ordnet vasketøjet eller bare det at familievennen kommer på besøg i hjemmet med fornyet energi og dermed kan skabe ro i hverdagen for familien.   Tempoet i vores samfund skal ned, så vi alle sammen kan være med. Kritisk Pynt har indgået i samarbejdet med HOME-START Familiekontakt for at sprede budskabet: Det er okay at bede om hjælp – før det hele vælter. Hjælp er ikke kun for dem, der står på kanten; det er også for dem, der bare har brug for lidt støtte i den svære tid vi ved det er, at blive forældre og have små børn. Det skal være mere acceptabelt at sige: ‘Nu kan jeg ikke overskue mere, hvad gør vi?’ For vi er ikke uudtømmelige – og det er der heller ingen skam i. Vi gør alle sammen det bedste vi kan, og nogle gange er det at bede om hjælp.” 

Et kreativt samarbejde med stort potentiale 

Samarbejdet mellem Kritisk Pynt og HOME-START er et eksempel på, hvordan kunst og socialt arbejde kan gå hånd i hånd. Sara Ferreiras design afspejler hendes evne til at kombinere æstetik og samfundsengagement, og det matcher perfekt med HOME-STARTs vision om at skabe bedre rammer for børnefamilier i Danmark. 

Muleposen er ikke kun et støtteprodukt, men også en påmindelse om, at alle småbørnsfamilier fortjener støtte og anerkendelse.

Samtidig giver posen købere mulighed for at være med til at gøre en forskel ved at bidrage til et vigtigt formål. 

Sådan får du din egen mulepose  

De familiepolitiske muleposer er trykt i 250 eksemplarer, og kan fås i en begrænset periode. For at få din egen mulepose, så skal du gå ind på www.home-start.dk/stot og donere et valgfrit beløb, der overstiger 200,- kr. og udfylde til hvem og hvor muleposen skal sendes til under adressefeltet.

Du kan også overføre via. MobilePay på 34081 og ved at vælge ”Donation og mulepose”.  

Husk at udfylde navn- og adresse i kommentarfeltet, så muleposen kan komme frem til rette ejer! 

Flere nyheder

Hovedorganisation
19-09-2024
Koordinator Anni Melgard går på pension
Lokalkoordinator i HOME-START Hjørring Anni Melgaard går på pension efter et langt arbejdsliv hvoraf 6,5 år af dem var i HOME-START. Hun vil blive savnet af kollegaer, frivillige og familier.
Hovedorganisation
23-05-2024
Samarbejde med Rigshospitalet
HOME-START Familiekontakt har indgået et samarbejde med Rigshospitalet i København. Læs mere om det her.
Hovedorganisation
19-01-2024
Sådan! Vi er godkendt!
Vi er meget stolte af at kunne meddele, at vi den dag fik vores 8A-godkendelse, som optager HOME-START Familiekontakt Danmark på Skattestyrelsens liste over godkendte foreninger, "hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer" . (kilde: www.skat.dk)
Scroll to Top