Genbrugsbutik i Tønder gågade

Genbrugsbutik i Tønder gågade

Home-Start Genbrug

Home-Start Tønder er en social forening, der støtter pressede småbørnfamilier i Tønder Kommune. Vi åbner en genbrugsbutik i Home-Start Tønder – en butik med hjerte og omtanke. Overskuddet går udelukkende til at støtte pressede småbørnsfamilier i lokalområdet som er bosat i Tønder Kommune. 

Butikken bliver et sted for og med familier – her kan man finde brugt børnetøj, legetøj, børnemøbler og andre gode ting til børn og unge op til 15 år. Alt sammen til overkommelige priser og med tanke på både miljø og fællesskab. Butikken åbner også et genbrugsværksted og et legeområde.

Donationer til genbrugsbutikken

Vil du donere tøj, sko, bøger, legetøj, cykler, barnevogne, børnemøbler med videre til Home-Start Tønders nye butik?

Du kan i øjeblikket aflevere det i garagen på Ndr. Landevej 7 i Tønder. Eller send en sms til Rikke på 42 43 79 10 for at lave en aftale om aflevering direkte i butikken på Østergade 16, st. i Tønder.

Vil du være frivillig i vores genbrugsbutik?

For at det hele kan lykkes, har vi brug for frivillige, som har lyst til at være en del af fællesskabet og gøre en forskel – én vagt ad gangen. Som frivillig i butikken bliver du en del af et team, hvor vi sammen løfter opgaver som fx:

• At møde andre med smil og venlighed
• Betjening af kunder og kasse
• Modtagelse og sortering af donationer
• Oprydning og præsentation af varer i butikken
• Klargøring og prissætning af tøj, legetøj og udstyr
• Let rengøring og vedligeholdelse af butikken

Du behøver ikke have erfaring – bare du har lysten og hjertet med. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på, og vi tilpasser opgaver og vagter, så de passer til dine ønsker og din hverdag.

Vil du være med? Så tag kontakt til os i Home-Start Tønder – vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i fællesskabet 💛

Visioner og værdier for genbrugsbutikken

Læs om vores visioner og værdier
Bliv klogere på, hvad der driver os, og hvilke værdier der danner grundlag for vores genbrugsbutik.
👉 Læs mere [PDF]

Mere om Home-Start Tønders arbejde
Se, hvordan vi støtter småbørnsfamilier i Tønder Kommune gennem nærvær, omsorg og frivillighed.
👉 Læs mere [PDF]

Ofte stillede spørgsmål fra frivillige – og vores svar

Hvor meget tid skal jeg bruge som frivillig?
Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil lægge. Nogle tager en fast ugentlig vagt, mens andre springer til, når de har mulighed.
Vi er fleksible og prøver altid at finde en løsning, der passer til dig.

Skal jeg have erfaring med butik eller kundeservice?
Nej, det er ikke nødvendigt. Du får en grundig introduktion, og vi hjælper hinanden i hverdagen.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være med – og at du møder alle med et smil.

Hvilke opgaver kommer jeg til at lave i butikken?
Som frivillig kan du komme til at:
• Tage imod og sortere tøj, legetøj og andre donationer
• Hjælpe med vaskeopgaver – tøj og ting, tørre og evt. stryge
• Klargøre og prissætte varer
• Sætte varer på plads og gøre butikken hyggelig
• Betjene kunder og stå ved kassen
• Hjælpe med let rengøring og oprydning

Husk: Du er aldrig alene, og vi tager altid hensyn til, hvad du har lyst til og føler dig tryg ved.

Hvor ligger butikken, og hvornår har den åbent?
Vi ligger på Østergade 16, st. i Tønder.
Butikken har åbent fra kl. 10.00 – 17.00, samt enkelte lørdage om måneden og i weekenderne i julemånederne – hvis der er frivillige, som har lyst til at give en hånd med.

Er det kun ældre, der er frivillige?
Nej, alle er velkomne – uanset alder.
Vi har plads til både unge, voksne og seniorer.
Det vigtigste er, at du har lyst til fællesskab og vil gøre en forskel for lokale børnefamilier.

Hvad går pengene fra butikken egentlig til?
Hele overskuddet fra butikken går direkte til Home-Start Tønders sociale arbejde.
Vi støtter småbørnsfamilier i sårbare situationer – med nærvær, praktisk hjælp og omsorg i hverdagen.

Kan jeg være frivillig, selv om jeg ikke bor i Tønder by?
Ja, selvfølgelig!
Hvis du har mulighed for at komme til butikken, er du meget velkommen – uanset hvor du bor i området.

Kan jeg prøve det af, før jeg beslutter mig?
Ja, du kan altid starte med en prøveperiode.
Det er vigtigt for os, at du føler dig godt tilpas og finder ud af, om det er noget for dig.

Scroll to Top