Søg
Close this search box.

HOME-STARTs familievenner hjælper småbørnsfamilier, der af forskellige grunde oplever sig pressede i hverdagen. Som familieven støtter du familien i ca. 2 timer om ugen i et halvt år. Vi er omhyggelige med at finde en familie der matcher godt til dig. Støtten foregår hjemme hos familien og i deres lokalområde. Rikke er ansat som lokalkoordinator, og hun vil tage hånd om både dig og familien, så I kan komme godt fra start og få et godt forløb sammen. Du vil komme på et forberedelseskursus, få invitationer til forskellige arrangementer og få mulighed for at blive en del af vores frivilligfællesskab.

Hvad skal der til ?

Din gode energi, overskud, tid og lyst til at være noget for en familie, der har brug for hjælp. Som familieven møder du familien i øjenhøjde, – som den du er og med dine erfaringer om det at være forældre eller med dine erfaringer fra arbejde og samvær med forældre. 

Familievenner er med andre ord helt almindelige mennesker, mange har sjov i blodet, alle kan lide at være sammen med børnefamilier og har en god portion livserfaring.  Man kan sige, at de er den gode nabo, som hjælper familien med lige det, som familien har behov for.

Hvis jeg havde stået med det hele selv, ved jeg ikke, hvad jeg ville have gjort. Dér er det bare vigtigt, at der er nogen til at hjælpe, som bare er der, giver vejledning og kan tage over, når det hele brænder sammen ” (Enlig forældre, der har haft en familieven fra HOME-START)

“Både vi og børnene mærkede den forskel det gjorde. Det er svært at sige lige hvad det det var, men det hjalp os alle. Vi oplevede at der kom en masse ro og glad energi ind i vores hjem. Det var så fantastisk at få hjælp fra en venlig familieven, der gerne vil være sammen med vores familie gennem en svær tid.” (Forældrepar, der har haft en familieven fra HOME-START)

Sådan bliver du familieven

Vejen til at blive frivillig familieven

Det forbedrende kursus

“Vores familievenner støtter forældre i at give deres børn den bedste start på livet.”

Lokalkoordinator, Rikke

Læs mere om andre muligheder for at være frivillig i HOME-START

Scroll to Top