Søg
Close this search box.

Hvem kan få en familieven i Ringsted?

Vi støtter alle slags småbørnsfamilier – også de helt almindelige af slagsen 🤗. I HOME-START ved vi nemlig, at alle kan få brug for et par hjælpende hænder, når børnene er små. Det er 100% frivilligt tilbud, og det eneste det kræver er, at:

✅ Du bor i Ringsted kommune 

✅ Du har mindst ét barn under skolealderen

Du møder altid din familieven, før du siger ja. Herefter får du besøg af din familieven 2 timer om ugen i mindst et halvt år. 

Vores frivillige familievenner træder ind i jeres hverdag for en stund – og går med jer lidt af vejen.

Hvad kan en familieven hjælpe med?

Der er mange muligheder, og familievennen tager altid udgangspunkt i det du ønsker. Det kan fx være at:

  • Lege med børnene imens du laver mad
  • Trille en tur med barnevognen, imens du hviler
  • Lave mad sammen med dig eller dit barn
  • Tage med på biblioteket eller i svømmehallen
  • Lytte til dig og snakke om det som fylder
  • Hente den lille i dagtilbud
  • Tømme opvaskemaskinen
  • Gå på legeplads eller ned til åen
  • Hjælpe med organisering og oprydning
  • Give plads til en kæresteaften

Hvordan får du en familieven?

Du skriver eller ringer til vores lokalkoordinator Camilla, og hun vil hurtigst muligt aftale et besøg. Under besøget vil hun spørge til jeres ønsker, for at kunne finde den helt rigtige familieven til jer. 

✉️ ringsted@home-start.dk eller 

☎️ 42 30 18 45

Ⓜ️ HOME-START Familiekontakt Ringsted

Hvem er de frivillige familievenner?

Familievennerne er typisk selv forældre til større eller voksne børn. De er nu et sted i deres liv, hvor de har lyst til at gøre en forskel for en småbørnsfamilie to timer om ugen. Mange familievenner vælger at blive frivillige, fordi det giver glæde og god energi tilbringe tid sammen med børn og deres forældre 🥰.

Alle familievenner gennemfører et kursus, inden de kommer ud i en familie. På kurset lærer Camilla familievennerne godt at kende, så de hver kan få en familie de matcher. Der indhentes børneattest på alle frivillige i HOME-START. 

Psst … er du den nysgerrige type, så kan du faktisk se billeder af næsten alle vores familievenner, hvis du klikker ind på vores afdeling i menuen øverst til højre.