Velkommen til HOME-START
Nordvestsjælland
HOME-START Nordvestsjælland dækker hele Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune.
Både i Høng, Tølløse, Sandby, Ubby, Jerslev, Svinninge og alle de mange andre små skønne steder i vores område.
HOME-START Nordvestsjælland støtter trængte småbørnsfamilier ved at sende fantastiske frivillige familievenner ud i familierne to timer om ugen. De støtter med praktisk hjælp, omsorg og overskud.

Vi støtter alle slags familier – både dem med to biler i carporten og dem med cykel.
Vi tror på, at børn har brug for en glad og tryg barndom, og at forældrene spiller en helt central rolle.
Muligheden for samvær, nærvær, oplevelser og relationer medvirker til bedre trivsel.
I HOME-START Nordvestsjælland arbejder vi derudover på at skabe og gøre opmærksom på andre initiativer, der er til gavn for børnefamilier i Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune.
Bliv frivillig familieven
HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.
Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.
Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.
I onsdags havde vi afslutningsbesøg hos en alenemor, efter et forløb på halvandets år
Da vi begyndte forløbet, var forældrene stadig sammen men mor kæmpede meget med ensomhed.
Efter fire måneder gik forældrene fra hinanden og mor følte sig endnu mere alene.
“Jeg var alene med en lille baby og et liv, der slet ikke var blevet, som jeg havde forestillet mig.
Bodil, som har været min frivillige, kom altid med positiv energi. Hun har en helt særlig ro, og mit barn er så tryg ved hende. Hun har været der, både når jeg skulle lære nyt som mor, og når jeg havde brug for tid til alle de praktiske ting i hverdagen.
Hun var nem at tale med – også når jeg selv syntes, jeg stillede de mærkeligste spørgsmål”.
Undervejs fik jeg mor mere mod på tingene. Hun turde blandt andet lave et opslag på Facebook, og det førte til en ny kontakt, som hun stadig skriver med og ses med. Det betyder rigtig meget.
Bodil fortalte i dag, at hun har oplevet forløb som stabilt og godt – at mor har holdt fast i aftalerne.
Familien ønsker sig en ny frivllig efter nytår, for nu skal Bodil på pension efter 8 år som Frivllig i Home-Start. Hun har haft uendligt stor betydning, ikke kun i denne familie, men også i mange andre.
❤️ tusind tak til seje mor for at dele ud om et svært emne og til Vidunderlige Bodil for 8 år i Home-Start.
Du vil blive savnet ❤️❤️
... See MoreSee Less

0 CommentsComment on Facebook
Hver uge er de skønne frivillige fra Home-Start værter for Fars legestue på Holbæk bibliotek <3 Hver tirsdag fra 11-13
Bente havde taget børnebørnene med, da vi gjorde klar - så alt legetøjet er godkendt af virkelige eksperter :-)


BAGLANDET PÅ P1: BØRNEFAMILIERNES HELTE
Skønne familier og seje frivillige fra Home-Start Nordvestsjælland fortæller om, hvordan der er at bede om hjælp - og få den!
"Mia fødte sin søn, lige inden hun blev færdig med 3.g og er nu alene med ham. Tina og Anders fik efter længere barnløshed fire børn på under fire år, og de havde ingen familie eller venner i nærheden til at give en hånd med i det kaos, der naturligt nok opstod i hjemmet. En frivillig fra Home-Start en organisation der hjælper pressede børnefamilier rundt om i Danmark, trådte til og tog fat i støvsugeren og fyldte vaskemaskinen. Men det kan være svært at bede om hjælp til familielivet, for hvem kan tillade sig at spørge om hjælp fra fremmede, og bliver man sat i en bestemt kasse, når man gør det?"
Reporter: Celine Klint.
Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
Produceret for DR af Filt Cph.
Link til udsendelsen her:
https://www.dr.dk/radio/p1/baglandet/baglandet-2021-04-13/
Vores arbejde med pressede børnefamilier ville ikke være muligt uden den generøse støtte fra vores donorer. Vi vil gerne rette en særlig tak til Børnesagens Fællesråd, SparNord, Vig Festival, Soroptimist International Holbæk og Meny i Kalundborg, som i 2024 har støttet os økonomiske med pengegaver og gavekort. Jeres donationer har en enorm betydning for vores arbejde og for familierne, som vi hjælper.
Jubii, vi har i tirsdags fået et lånerkort til Kalundborg Biblioteker. Vi er utroligt glade for vores lånerkort, fordi det giver os mulighed for at støtte småbørnsforældre i at styrke deres børns sproglige udvikling og øge læseparatheden hos børnene.
I en presset eller travl hverdag kan det være svært også at finde tid til at nå på biblioteket, hvilket vores frivillige familievenner kan hjælpe med, hvis familien har lyst. Med adgang til et bredt udvalg af bøger, lydbøger og andre materialer, kan vi bidrage til, at børn får den bedste start på deres læseoplevelser.
"At være en bogorm åbner dørene til nye verdener og eventyr, samtidig med at det styrker både fantasi og forståelse. Fordelene ved at læse er uendelige – det er en gave, der varer hele livet."
Læs afdelingens årsberetninger