Velkommen til HOME-START

Ikast-Brande

Børn skal ha’ den bedste start i livet
Det gælder også børn i Ikast-Brande Kommune! Vi glæder os over at  have muligheden for at matche frivillige familievenner til familier, der i en periode har brug for støtte – og vi oplever, at det gør en forskel.

Familierne får et tiltrængt pusterum og nye kræfter!

Familievennerne lytter og giver opmærksomhed til børn og forældre, så de føler sig værdsat, og de følges med familien på et stykke af deres livsvej – også når det er op ad bakke.

Familievennerne giver to timer om  ugen, fordi det giver mening at gøre noget for andre! En anden form for rigdom end penge.

Ved afslutningen af et forløb siger en mor:

”Hvis der bare bliver tændt et lys, så kan det lyse hele rummet op – og det var det, der skete, når familievennen kom på besøg. Det er vigtigt at huske dem, der er der for os og sørger for os, når vores liv går igennem en mørk tunnel. Familievennen har været et lys i mørket for os!”

 

Trænger din familie til et pusterum i hverdagen? – se her

Vil du vide mere om at være familieven? – se her

Du kan læse om afdelingens historie her

Du kan læse en rørende HOME-START fortælling her

Du kan følge HOME-START Ikast-Brande på Facebook her

Koordinator Hanne Hebsgaard har kontor på Møllegade 20b i Ikast – find vej her

 

Trænger din familie til et lille pusterum i hverdagen?
Et stigende antal småbørnsfamilier er pressede og mangler overskud i hverdagen. I HOME-START hjælper vi familier, som har minimum ét barn under 7 år. Vi støtter helt almindelige familier, der i en periode har det svært og oplever at have udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen.

Der er mange forskellige årsager til, at familier kan være pressede – det kan være børn med kolik, diagnoser eller andre udfordringer, fysisk eller psykisk sygdom i familien, dårlig økonomi, konflikter mellem forældrene, manglende netværk eller noget helt andet. Hvis man som familie mister fodfæstet i en travl hverdag, kan selv små gøremål vokse til uoverkommelige opgaver

HOME-START tilbyder pressede familier en familieven, som besøger dem to timer om ugen. Familievennerne yder praktisk og venskabelig støtte to timer om ugen i en periode på ½-1 år eller længere tid, hvis der er behov for det. Familievennen kan hjælpe med praktiske gøremål – hygge og leg med børnene – give forældrene et pusterum, hvor der er ro til at trække vejret langsomt – en mulighed for at klare indkøbene uden børn – eller bare det, at have et andet voksent, omsorgsfuldt menneske at snakke med om det, at være familie.

Støtten fra HOME-START er fortrolig, og vi gør os umage med at finde en familieven, der passer til familiens behov, ønsker og familieliv.

Henvend dig til koordinator Hanne Hebsgaard, hvis du ønsker en familieven – eller hvis du bare har lyst til at vide mere.

”Vi er så glade for I eksisterer og blev sat i kontakt det er SÅ givende når netværket er lille og livet viser tænder”.                                                                                             – En mor

Familievenner søges

”Jeg føler mig meget benovet over, at der var et fremmed menneske der ville bruge sin tid på at være der for mig og min familie i en svær tid”.
– En mor

 

Der er hele tiden brug for flere frivillige familievenner, som har tid og lyst til at besøge en familie to timer om ugen i mindst et halvt år. En familieven kan lide at lytte, deltage i aktiviteter sammen med familien og er villig til at hjælpe med praktiske gøremål fx at købe ind, ordne vasketøj eller lave mad sammen med familien.

Kunne du tænke dig at være familieven i Home-Start i Ikast-Brande, er du meget velkommen – uanset hvor du bor i kommunen. Du modtager et 20 timers kursus med andre frivillige og besøger en familie to timer om ugen i et halvt år, til at starte med.

Henvend dig til koordinator Hanne Hebsgaard, hvis du ønsker at være familieven – eller gerne vil vide mere om, hvad opgaven indebærer.

læs mere

Koordinator

Hanne Hebsgaard
Jens Erik Skals
Bestyrelsesformand
Jens Erik Skals
Solveig Pedersen
Kasserer
Solveig Petersen
Tidligere administrativ leder
Bodil Mørk (2)
Børnesikkerhedsansvarlig
Bodil Mørk
Margit Ross (2)
Ansvarlig for Home-Start Genbrug
Margit Ross
Tidligere tilsynsførende dagplejepædagog

Bliv frivillig familieven

HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.

Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.

Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.

https://www.facebook.com/ikastbrandehomestart
Kursus for nye familievenner

Næste kursus bliver i maj/juni 2022. Der er stadig få ledige pladser. Kontakt koordinator Hanne Hebsgaard, hvis du er interesseret.

HOME-START Genbrug

HOME-START Ikast-Brande har en velfungerende genbrugsbutik i Ikast, hvor der sælges børnetøj, legetøj og børneudstyr. Overskuddet går til afdelingen og giver dermed mulighed for at støtte pressede småbørnsfamilier lokalt.

Find butikken på Møllegade 18a i Ikast og på Facebook her    

 

 

 

Alle kommuner sku' ha en HOME-START afdeling - referat af generalforsamling 15.marts 2022

Ved HOME-START Ikast-Brandes generalforsamling den 15. marts, fortalte Lone Møller sin faglige og personlige "kærlighedshistorie" om, hvordan HOME-START kom til Danmark.

Det startede i det små, men efter Lone Møllers mening, skulle alle kommuner ha' en HOME-START afdeling.

HOME-START virker ifølge Lone Møller, fordi det er enkelt, praktisk og virkningsfuldt. Sygdom og dødsfald kan vælte læsset i en småbørnsfamilie, men det kan hverdagens uoverkommelighed også!

 

HOME-START kommer tidligt ind i familien og spørger:

Hvad har du brug for?

- og svaret er: Nå, så er det det, vi gør!

Ved at gi' familierne det, de be'r om, kan vi være hjælpsomme uden at være dominerende.

 

Generalforsamling 2022 Beretning Hanne

Læs mere her Referat af generalforsamling 2022

 

Fem år i Ikast - genbrug til børn gavner lokalt

IKAST Hos Home-Start Genbrug i Ikast markerer man 22. august de første fem år med kaffe på kanden, gratis bamser til børnene og udsalg. Det er svært ikke at holde af HOME-START Familiekontakts genbrugsbutik.

Læs Laila Kempels artikel fra den 22. august 2019 på IKAST-BRANDEnyt.dk her

https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/f8af2b8f-c90b-4be6-9947-b6ecd5485666/

 HOME-START Ikast-Brande er flyttet i nye lokaler: Alle børn har ret til en god start i live

Vi er flyttet i nye lokaler - læs Mikkel Korsgaard Christensens artikel fra den 19. juni 2021 på

IKAST-BRANDEnyt.dk  https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/15216acc-125e-4564-b3fc-d6d7f42e7723/

HOME-START Ikast-Brande hjælper pressede småbørnsfamilier: Nu har organisationen fået ny formand

Læs Mikkel Korsgaard Christensens artikel den 22. marts 2022 på IKAST-BRANDEnyt.dk

her: https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/f4045de0-0591-4322-8c56-1c44512a7551/

Læs afdelingens årsberetninger

Kontakt os

Lokation:

Møllegade 20b, 7430 Ikast
Location not found