Velkommen til HOME-START
Faxe
Velkommen til HOME-START Familiekontakt Faxe
Vi støtter småbørnsfamilier med mindst et barn under skolealderen i hele Faxe kommune.
Alle børn har brug for at vokse op i en tryg og glad familie som trives.
Men mange småbørnsfamilier oplever perioder med manglende overskud, hvor hverdagen er svær at få til at hænge sammen. Derfor giver HOME -START en håndsrækning til forældrene til de igen har overskud.
Hvad tilbyder vores familievenner:
Frivillige familievenner fra HOME-START tilbyder støtte, nærvær, omsorg og praktisk hjælp, til familier med barn/børn under 6 år. Familievennen kommer 2 timer om ugen i ca. 1/2 år og hjælper med vasketøjet, leger, bager boller, hygger, lytter, støtter, triller tur med barnevognen eller hvad du/I har brug for, så hverdagens pres letter lidt, og nyt overskud findes frem.
Det er altafgørende, at der er en god kemi mellem familie og familieven. Inden opstart besøges derfor både familie og familieven af HOME-STARTs koordinator, så vi sikrer et godt match til glæde for både familie og familieven.
Har du brug for en hjælpende hånd i hverdagen?
Der er rigtig mange måder at være presset på i dagens Danmark, og HOME-START står parat med en hjælpende hånd. Tøv ikke med at skrive til koordinator Dorte på e-mail: faxe@home-start.dk, så finder vi sammen den bedste løsning for dig og din familie.
Hvem er de frivillige familievenner?
Familievenner er helt almindelige mennesker, som har tid og overskud at dele ud af og som selv glædes ved at være sammen med en dejlig familie. Familievenner er typisk selv forældre eller bedsteforældre og bor selv i Faxe kommune eller omegn.
Har du lyst til at blive frivillig familieven?
To timer om ugen kan gøre en verden til forskel for en presset børnefamilie. Hvis du selv er forældre eller har anden erfaring med familieliv – og har tid og lyst til at hjælpe en familie med små børn, så kontakt Dorte på tlf. 42512778 eller e-mail: Faxe@home-start.dk
Om HOME-START Familiekontakt Faxe:
Vores lokalafdeling åbnede 1.april 2024 og drives af en lønnet lokalkoordinator, der blandt andet er med til at sikre et godt match mellem frivillige og familierne; at der er den sammenhæng mellem den hjælp familierne drømmer om at få, og den støtte den frivillige drømmer om at give. Ligeledes står koordinator for at uddanne frivillige og sammen med bestyrelsen at drive afdelingen.
Bliv frivillig familieven
HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.
Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.
Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.
Læs afdelingens årsberetninger
Home-Start på Folkemøde 2026 – Relationer der gør en forskel 👨👩👦
Home-Start deltager på Folkemødet med repræsentanter fra både lokalafdelinger, landsbestyrelse og landssekretariat.
På Folkemødet kan du møde Michala, som er koordinator i Home-Start Odense.
“Jeg formidler kontakt mellem småbørnsfamilier og frivillige familievenner. Den ene part er presset og sårbar. Den anden har overskud og tid til at støtte to timer om ugen i mindst et halvt år.”
Så enkelt kan det siges. Men for Michala er Home-Start meget mere end det praktiske match mellem familie og frivillig.
Det handler om relationer, der er ligeværdige og omsorgsfulde. Relationer, der får betydning – ikke bare i en periode, men langt ind i forældreskabet. Når en familie får støtte i en svær tid, kan det ændre retningen på hverdagen.
For Michala er arbejdet også familiepolitik i praksis. Hun er optaget af de vilkår, småbørnsfamilier lever under i dag, og af hvordan vi som samfund kan gøre det lettere at være familie. Hvis vi vil forebygge mistrivsel, skal vi turde investere tidligt og give plads til støtte, før problemer vokser sig store.
I Home-Start har vi tillid til, at familierne selv ved bedst. De definerer selv, hvad de har brug for. Det skaber styrke, ejerskab og en oplevelse af værdighed – og det er en vigtig grund til, at Home-Start virker.
👉 Skal Michala eller Home-Start bidrage til jeres debat, panel eller interview på Folkemødet?
Skriv til os på: asl@home-start.dk
– vi stiller gerne med stærke stemmer og konkrete erfaringer fra virkeligheden.
Hold øje med vores sociale medier - Snart deler vi et samlet overblik over, hvor I kan finde os på Folkemødet, og hvilke repræsentanter der deltager 🗣️ ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Måske dette kunne være noget for dig og din familie ❤
Ring eller skriv til mig og hør mere om hvad Home-Start kan tilbyde 😊
De bedste hilsner
Dorte
☎ 42512778
📧 faxe@home-start.dk ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Velkommen til jer i Home-Start Faxe ❤🥳😍
Så har vi endnu engang fået nogle skønne og dejlige frivillige, der er klar til at besøge et par af vores familier, der er på ønskelisten ❤
Efter netop afsluttet kursus føler de sig begge klædt på til at hjælpe og støtte en småbørnsfamilie, der er for tiden er presset af hverdagen 🫶😊🥰
Kunne du have brug for en familieven i to timer om ugen i ca ½ års tid ? En familieven der med omsorg og hjælpsomhed følger dig og din familie et stykke af vejen, når overskuddet og gnisten mangler ❤
Tøv ikke med at ringe eller skrive til Dorte (koordinator) og høre mere om hvad Home-Start kan tilbyde.
☎ 42512778
📧faxe@Home-Start.dk ... See MoreSee Less
8 CommentsComment on Facebook