Home-Starts argumentationsgrundlag

Det følgende er en introduktion til de begreber, Home-Start arbejder indenfor og bidrager til at underbygge vigtigheden af Home-Starts arbejde

Redigeret og udarbejdet af sociologistuderende Anne Urup Salvesen 2011

Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Masten og Coastworth (1998) henviser til statistisk dokumenterede faktorer, som kan medvirke til øget negativ udvikling hos børn, psykosocialt, psykopatologisk og fysiologisk:
• psykisk sygdom hos forældrene
• stress
• alkohol- eller narkomisbrug
• omsorgssvigt
• lav selvfølelse hos forældrene
• utilfredsstillende samspil mellem forældre og barn
• vedvarende disharmonisk samspil mellem forældrene
• skilsmisse
• lav socioøkonomisk status
• mange af faktorerne skyldes manglende netværk og soc
ial isolation

Dårlige familierelationer og ringe forældreevne er nøgle-risikofaktorer for børns muligheder for at få succes senere i livet. De mulige konsekvenser af en hård og dårlig opvækst er stofmisbrug, ungdomskriminalitet, teenagegraviditeter, mentale problemer, hjemløshed og lavt uddannelsesniveau.

Jo Hermanns (1998) påpeger, at en enkelt eller specifik risikofaktor ikke er nok til at give adfærdsproblemer hos barnet; det er en akkumulation af risikofaktorer, som udløser problemerne.

Der er tale om risikofaktorer på flere niveauer, defineret lidt forskelligt af forskellige teoretikere, men gerne delt op på:
• familieniveau (helbred, uddannelse, mistillid, dårlige relationer)
• socialt niveau (arbejdsløshed og socialt miljø)
• samfundsniveau (geografisk isolation)

Overfor risikofaktorerne har vi beskyttelsesfaktorer, som kompenserer for de mulige risikofaktorer. Læg mærke til ordet “kompen
sere”, da Home-Start ikke nødvendigvis kan fjerne alle risikofaktorer, men kan opveje dem ved at støtte familierne, så de bliver i stand til at håndtere dem.

Faktorer, som kan virke beskyttende, er for eksempel:
• høj intelligens
• problemløsningsfærdigheder
• kognitive evner og opmærksomhed
• positivt temperament og humor
• evne til adfærds- og følelsesmæssig regulering
• positive motivationer til at håndtere forældreskabet
• positiv selvopfattelse
• sociale kompetencer

Men væsentligst er social støtte. Det er vigtigt, at der er balance mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer, hvis børnene skal få en sund udvikling på trods af en hård opvækst, hvilket er interessant i henhold til forebyggende arbejde og Home-Starts model.

Voksne, der udviser empati og selvbevidsthed og er rollemodeller for positive relationer, er vigtige udgangspunkter for, a
t børn selv kan udvikle samme færdigheder. Børn befinder sig i en risikozone, når de voksne i deres omgivelser ikke kan håndtere stress eller finde ressourcer i familiens netværk. Og for at fremme resiliens (“mælkebøtte-effekten”) er det derfor essentielt, at arbejdet må begynde med de voksne i barnets omgivelser (Benard 2004).

Hvis der ikke sker forandring her, har risikofaktorerne en tendens til at gentage sig; forstået således, at de kan variere i styrke og intensitet over tid, og at flere risikofaktorer øger faren for negativ udvikling.

“Daily hassles”
“Daily hassels” er i sig selv en risikofaktor og hører hjemme under stress og belastninger. Men det er et rigtig interessant begreb at kende til, separat fra de andre elementer, da det er et meget sigende stressbegreb i forhold til Home-Starts målgruppe. De voksnes evne til at håndtere rollen som forældre påvirkes stærkt af stress. Lazarus og Folkman (1984) beskriver denne
type af stressfaktorer som ”daily hassels” – de daglige faktorer, som stresser.
< [/av_two_third]