

Principper og praksis
ERKLÆRING OM PRINCIPPER OG PRAKSIS
I 1999 tiltrådte alle Home-Start lande denne erklæring om mål, metoder og organisering, som anvendes i Home-Start verden over.
Home-Start International (siden 2010 Home-Start Worldwide) er en organisation,
hvor frivillige tilbyder regelmæssig støtte, venskab og praktisk hjælp til småbørnsfamilier,
primært i deres eget hjem, for at forebygge kriser og sammenbrud.
_________________________________________________________________
1. Home–Start arbejder med familier, som oplever en række vanskeligheder,
og som har mindst ét barn i førskolealderen. Familierne tilbydes venskabelig
og praktisk, ikke-økonomisk støtte i deres hjem af frivillige. De frivillige besøger
om muligt familierne, så længe det er nødvendigt.
_________________________________________________________________
2. Home-Start er forpligtet i forhold til individets rettigheder og anerkendelse af
familiers forskelligheder. Home-Start respekterer de særlige kulturelle, racemæssige,
etniske og religiøse traditioner, der gør hver familie unik og er respektfuld i forhold
til kønsspørgsmål og mennesker med særlige behov.
_________________________________________________________________
3. Alle Home-Start lokalafdelinger skal arbejde hen imod øget selvtillid og
uafhængighed i familien ved at:
- Tilbyde støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med mindst ét barn i førskolealderen
- Primært møde familier i deres hjem, hvor problemerne er, og hvor hvert individs værdighed og
identitet kan respekteres og beskyttes - Bekræfte forældre i, at udfordringer i børneopdragelse ikke er usædvanlige og fremhæve
glæderne ved familielivet - Udvikle en relation til familien, som gør det muligt at dele tid og erfaringer og udvikle forståelse;
tilgangen er fleksibel for at tage hensyn til forskellige behov - Understøtte forældrenes styrker og deres følelsesmæssige og fysiske trivsel – for at hjælpe deres
børn bedst muligt - Opmuntre familier til at styrke deres personlige netværk og benytte sig af støtte og tilbud, som er
tilgængelige i lokalsamfundet
_________________________________________________________________
4. Alle Home-Start lokalafdelinger har en lokal organisering bestående af mennesker,
der har forpligtet sig i forhold til Home-Starts værdigrundlag, og som kan tage ansvar for
ansættelses- og driftsopgaver. De sørger for, at der etableres tilstrækkelig kontakt med andre
organisationer, der er involveret i arbejdet med småbørnsfamilier i lokalområdet. I nogle
lande findes der ulønnede grupper, kaldet komiteer eller bestyrelser. Repræsentanter fra en
bevilligende organisation bør ikke være formand for en komité/bestyrelse, som skal støtte lokalafdelingen.
_________________________________________________________________
5. Der er normalt ansat mindst én lønnet lokal koordinator, som har den nødvendige
uddannelse og erfaring, og hvis opgaver omfatter:
- Administrationen af Home-Start for at sikre overensstemmelse med den
Internationale Erklæring om Principper og Praksis
- Rekrutteringen, forberedelsen og støtten af frivillige
- Samarbejdet med andre organisationer, der arbejder med småbørnsfamilier
- Det første besøg hos hver familie; der tages omhyggeligt hensyn til at matche
den frivilliges evner og erfaring med familiens behov
- Vurderingen – sammen med familien og den frivillige – af, hvornår behovet
for støtte ophører og varetagelsen af den nødvendige opfølgning og evaluering
_________________________________________________________________
6. Koordinatorer og frivillige er typisk selv forældre eller har erfaring svarende til forældreskab.
Frivillige støttes af Home-Start koordinatorer og andre Home-Start frivillige, og – hvis det er
hensigtsmæssigt – af professionelle, som er i kontakt med familien.
_________________________________________________________________
7. Alle frivillige gennemgår et forberedelseskursus og modtager supplerende information
og støtte, så de kan imødekomme de behov, der dukker op i forbindelse med indsatsen.
_________________________________________________________________
8. Der er ingen grænse for henvisninger eller henvendelser, medmindre Home-Start ikke har
tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme antallet af familier eller kompleksiteten af
udfordringer i familierne.
_________________________________________________________________
9. Alle oplysninger om forældre og familier er fortrolige og må kun diskuteres med
koordinatoren for at støtte den frivillige og hjælpe familien. Enhver anden videregivelse
af fortrolige oplysninger må kun finde sted med forældrenes udtrykkelige samtykke med
det formål at hjælpe familien, medmindre det er nødvendigt for at beskytte barnet, i hvilket
tilfælde oplysningerne vil blive videregivet til rette myndighed.
_________________________________________________________________
10. Alle nationale Home-Start organisationer bruger symbolet på venskab og navnet ‘Home-Start’
som identificerende logo, ofte med tilføjelsen af et nationalt navn eller andet passende ord på
landets eget sprog.
_________________________________________________________________
11. Alle nationale Home-Start organisationer opretholder kontakt med Home-Start International
(siden 2010 Home-Start Worldwide), og deler undervisningsmaterialer, undersøgelser og
oplysninger med Home-Start i andre lande for at hjælpe familier bedst muligt.
- Home-Start International (siden 2010 Home-Start Worldwide) har ansvaret for at koordinere og
fremme udviklingen af Home-Start i nye lande, og derfor bliver lande, der har spørgsmål
vedrørende Home-Start, henvist til Home-Start International. - Home-Start International (siden 2010 Home-Start Worldwide) vil arbejde på at matche
nye landes behov med ekspertisen i eksisterende Home-Start lande og vil videreformidle
undervisningsmateriale og vejledning.
_________________________________________________________________
ALLE HOME-START ORGANISATIONER OG LOKALAFDELINGER VERDEN OVER ER FORPLIGTET I FORHOLD TIL DENNE ERKLÆRING OM PRINCIPPER OG PRAKSIS.
Budapest 20.04.2002
Download Principper og praksis juni 2017