

Der er en række spørgsmål, HOME-START ofte bliver stillet, om hvad de frivillige må i forhold til familierne. Her kommer de – og svarene på dem:
Må den frivillige komme hos familien med end én gang om ugen?
Svar: Ja, hvis familien ønsker det, og familievennen har tid – og det er aftalt.
Må jeg være babysitter, hvis familien spørger mig?
Svar: Kun lejlighedsvis. Men hvis forældrene har brug for frie hænder i en periode, er det i orden.
Må børnene/familien komme hjem og besøge mig?
Svar: Som udgangspunkt skal kontakten foregå hos familien. Men hvis det falder naturligt, er det i orden.
Får familievennerne undervisning og vejledning regelmæssigt?
Svar: De frivillige får et grundigt forberedelseskursus og har altid adgang til vejledning og støtte fra koordinatoren.
Hvem skal jeg tale med, når jeg ikke kan finde ud af min rolle i familien?
Svar: Altid koordinatoren.
Er det nok, at jeg som frivillig elsker børn?
Svar: Det er et godt udgangspunkt at kunne lide børn; men det er de voksne i familien, der har brug for din støtte.
Kan jeg bruges som frivillig familieven, hvis jeg nogle gange bliver forhindret i at besøge familien?
Svar: Det er vigtigt at besøge familien regelmæssigt. De kan føle sig snydt, hvis den frivillige for ofte melder forfald. Men selvfølgelig holder frivillige også ferie.
Betaler HOME-START udgifterne for familien og den frivillige, hvis vi tager på udflugt?
Svar: Som regel anbefaler vi, at man finder på gratis fornøjelser, som familien og den frivillige aftaler indbyrdes.



