Årsberetning 2017

Forord

HOME-START Familiekontakt Danmark har i 2017 hjulpet 14 procent flere småbørnsfamilier end året før. Den udvikling vil vi rigtig gerne fortsætte.

Vi kan også glæde os over, at vores nye lokalafdeling i Vejle er kommet godt i gang, og at vi nu etablerer en afdeling i Hjørring. Desværre har vi samtidig oplevet, at 3 af vores lokalafdelinger har været truet af lukning pga. manglende finansiering. Én vandt kampen, én tabte og én kæmper stadig.

Parallelt med aktiviteter relateret til understøttelse af eksisterende lokalafdelinger og etablering af nye, har HOME-START i 2017 afsluttet flere store udviklingsprojekter; startet et nyt; og lavet de indledende øvelser til en udbredelse af HOME-START konceptet i større skala.

Denne årsberetning giver en status på udvalgte aktiviteter i 2017 og beskriver et udvalg af de resultater, som HOME-START har nået i løbet af året. Men vi tillader os også at tage et kig ind i 2018 og dele nogle be-tragtninger om tiden, der kommer.

TAK til alle bestyrelsesmedlemmer, familievenner og andre frivillige; ansatte; vores protektor grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig; vores ambassadør pædagog Anne-Mette Rasmussen; og vores samarbejdspart-nere og sponsorer, som alle spiller vigtige roller for HOME-START og for de mange småbørnsfamilier, som i årets løb har fået et pusterum i en presset hverdag.

HOME-START skaber overskud til forandring i småbørnsfamilier!

De bedste hilsner

Anni Rosengren Korsbæk
Formand for landsbestyrelsen 

Tine Jerris
Sekretariatsleder

 

Download årsberetningen

Læs hele årsberetningen her: HOME-START_aarsberetning_2017